Udvidelsen af Helsingør-motorvejen fra 4 til 6 spor vil være en realitet i oktober 2016.
Udvidelsen af motorvejen er et større anlægsarbejde fra Gl. Holte til Hørsholm C. Det er en strækning på 8 km, hvor man ikke bare udvider vejbanen, men også nedriver og genopbygger alle seks broer.
Dette er en bekostelig affære, og Vejdirektoratet har bevilliget 1,2 mia. kr. for at komme en af samfundets trængselsudfordringer til livs.
I tæt samarbejde med entreprenøren og producenter udvikles hele tiden nye løsninger såsom riste med størst mulig gennemstrømningsareal for at forhindre oversvømmelse af kørebanen ved kraftige regnskyl.
AO leverer regnvandsløsningen i form af 25 km dræn og tætte ledninger, 550 afvandingsbrønde med tilhørende karme og riste og 15 km kabelrør samt kabelbrønde.