Lærling med benzin i blodet

Han er søn af en racerkører og har kørt gokart, siden han var otte år gammel. Som knægt kørte han ofte fra Formel 1-stjernen Kevin Magnussen, og i dag kører 21-årige Jesper Kilstrup Egebart om DTC-mesterskabet mod de professionelle stjerner. Og, nå ja, så er han lærling hos AO i Vejle.

“Jeg har slået Kevin mange gange …” Hovedgaden i Børkop – en lille flække uden for Vejle – skærer sig igennem landsbyen. Her er plads nok, og midt imellem købmanden og ishuset ligger et specielt familieværksted. Egebart Auto står der på skiltet. Vi er på besøg hos en racerfamilie.

Bag ruderne står en potent Chevrolet Camaro DTC-racer. Den præsterer snildt en topfart på 240 km/t – til gengæld sluger den også en liter benzin i minuttet. Ved siden af står en lidt mindre Formel Ford – en maskine, der to gange er blevet danmarksmester. På hylden over racerbilerne bugner det med pokaler.
“Dem derovre er min storebrors. Dem ved siden af er min fars. Og det er så mine,” siger Jesper Kilstrup Egebart og trækker på skuldrene, mens han peger op mod flere hundrede pokaler. Hans nærmeste familie har gjort det godt, men hans egne trofæer fylder næsten 10 gange så meget, og Egebartfamiliens store racertalent har i dag både far og bror med i sit team. Værkstedet er faderens, og det bugner af reservedele, mens en gokart er gemt af vejen i hjørnet.
“Min far købte en racerbil, da han fik penge tilbage i skat i slutningen af 70’erne, og han vandt nogle løb. Han tror stadig, han er en bedre racerkører end mig,” smiler Jesper Kilstrup Egebart.

Money talks …

Faderens drillerier er næppe alvorligt ment. Jesper har – siden han satte sig i sin første gokart som otteårig – vist sig som et exceptionelt talent, og i sine helt unge dage udkæmpede han en lang række drabelige dueller med Kevin Magnussen, der imellemtiden er blevet Formel 1-stjerne.
De to er jævnaldrende og var omtrent på samme niveau, men det ændrede sig, da Magnussen – dels via sit talent, dels via faderens forbindelser – pludselig havde over 20 sponsormillioner at rutte med.
“Motorsport er dyrt. I min interne konkurrence med Kevin ... ja ... der var en tid før og en tid efter, vi blev 15 år. Mit team kunne slet ikke hamle op med de midler, han pludselig havde på sit team,” forklarer Jesper Kilstrup Egebart.
Den unge racerkører virker langtfra bitter, men konstaterer, at det koster at træne til de store løb; materiellet bliver slidt, dækkene skal skiftes, alt skal justeres. En toptunet bil er ikke gratis. Jespers familieteam, der er en del af et lokalt team i Fredericia med i alt fire biler, kæmper i dag med de store drenge for små midler. Fredag aften inden et løb sidder Jesper i timevis bag rattet i værkstedet, mens både far og bror skruer løs på bilen.
“Vi kan ikke bare sætte en tilsvarende vægt ind på sædet, det skal være min krop, siden den jo fordeler vægten på en særlig måde. Detaljerne er afgørende,” fastslår han.
Bilen koster omkring 500.000 kroner om året i vedligeholdelse, og dertil kommer familiens mange ‘gratis’ arbejdstimer.

To verdener

Der er stor forskel på livet i overhalingsbanen og det daglige job hos AO. “Det er lidt af et dobbeltliv. Jeg skriver autografer og kommer i tv på løbsdagene og er så lærling om mandagen,” smiler Jesper Kilstrup Egebart og tilføjer: “Jeg er glad for mit arbejde, men det er da klart, at drømmen er at blive professionel racerkører.”
Under selve løbene kan det gå hårdt for sig. Jesper går rundt om bilen og peger på nogle af skrammerne. “Den her er fra et sammenstød. Vi kører lidt ind i hinanden, selv om man ikke må røre hinanden, men der bliver jo gnubbet lidt – måske lidt ligesom i fodbold, når man kæmper til stregen,” forklarer han og kigger ind i DTC-bilen.
Den potente sag er spækket med målere og sikkerhedsudstyr. Rattet sidder tæt ved kroppen, som det skal, og sædet er konstruereret, så det beskytter nakken ved sammenstød. De kan nemlig ikke helt undgås.
Hvad er det fedeste ved at køre racerbil?
“Det spørgsmål får jeg tit, og det er svært at svare på. Jeg føler mig bare hjemme, når jeg sidder i en racerbil. Det er fantastisk at styre noget, der er så kæmpestort og umuligt at styre, og så styrer du det alligevel. Det er specielt, når man får det hele til at klappe; når alle detaljer pludselig fungerer i et sving. Og så er det en stor tilfredsstillelse at være den hurtigste. Jeg kører sgu for at vinde.”